Vælg en side

Kalkfrit vand

Guide til valg af blødgøringsanlæg

Se de bedste valgFå et uforpligtende tilbud

Vand er et behov, som vi alle har, hver eneste dag. Vi bruger mere og mere af det, og det indebærer også, at vi oplever vandet meget tættere. Desværre lever mange mennesker i områder, hvor vandet pumpes op fra en kalk- og mineralholdig undergrund.

Det medfører en vis mængde af kalk i vandet, og de fleste kender også de gener, der kan følge med kalken. Det kan være en tør, irriteret hud, hurtigt slidt tøj, eller blot de irriterende pletter og aflejringer, som sætter sig i håndvasken, på tallerkner og i elkedlen.

Men kalken kan også blive en dyr fornøjelse. Den tilstopper vandrør og kræver mere strøm ved kaffemaskinen. Og værst er, at man ikke bare lige kan købe sig til friskt kildevand i håndvasken.

Men man kan sagtens slippe for kalken. Blødgøringsanlæg er efterhånden over hele verden, og de sikrer mennesker verden over en billigere elregning, bedre rørføring og en længere levetid på både bukser og bluser.

Samtidigt redder de huden fra tørhed, og hjælper samtidigt sæben med at opløses bedre i hår og på krop. Alt dette, imens selve anlægget står diskret i kælderen og arbejder for en verden med mindre hårdt vand og flere gode oplevelser.

Indholdsfortegnelse vis

Hvad er kalk?

Kalk findes som sediment i vores undergrund. Den danske undergrund indeholder store mængder kalk, fordelt ujævnt over hele landet. Der er derfor mere kalk at finde på f.eks. Amager og Lolland, end der er i resten af landet.

Dog er det gennemgående for det danske land. Når vi pumper vand op fra undergrunden, så vil der unægtelig være rester af selve undergrunden, som f.eks. kalk og magnesium, selvom vandet renses. Jo mere kalk, der er i undergrunden, jo mere kommer der også med op.

Kalken kan måske ikke spottes direkte i et glas vand, men de hvide aflejringer, der som oftest er tilbage efter at glasset har været brugt, vil være rester af kalk. Hvis der er meget kalk i vandet, så omtales det ofte som ”hårdt vand”, imens et lavere kalkindhold holder betegnelsen ”blødt vand”.

Hvad er hårdt vand?

Hårdt vand er, kort beskrevet, vand med et højt mineralindhold. Det kan være bl.a. magnesium, men her i Danmark henviser det oftest til et højt kalkindhold, da vores undergrund indeholder store mængder kalk.

Den kemikyndige vil vide, at både kalk og magnesium er positivt ladede ioner, de såkaldte kat-ioner.

Når disse er til stede, er det sværere for andre kat-ioner at opløses. Dette inkluderer blandt andet sæbe, derfor kan hårdt vand have en negativ effekt på kvaliteten af et bad eller en opvask.

Kalk har det samtidigt med at lagre sig, og dermed lægge sig i aflejringer, hvor end vandet fører det hen. Det kan skabe tykke aflejringer i dine vandrør, som i sidste ende kan blive en dyr fornøjelse. Læs mere om det længere nede.

Fordele ved kalkfrit vand

Der er mange fordele ved kalkfrit vand. Selvom vi i Danmark har en relativ god vandkvalitet, så findes der en del lande i verden, hvor hverken kalk eller magnesium gør vandet hårdt.

Men heldigvis kan man gøre vandet blødt igen ved at rense kalken ud. Det vil i længden spare dig for både tid og besvær, og det er i forhold til mange af de hverdagsting, som et hjem ofte indeholder. Du skal f.eks. ikke længere afkalke:

  • Kaffemaskinen
  • Elkedlen
  • Vaskemaskinen
  • Opvaskemaskinen

Derudover, så vil manglen på kalk syne sig i flere fordele, som både du og din bolig kommer til at nyde godt af. Det drejer sig bl.a. om:

  • Intet behov for at afkalke hverken bruser, brusekabine eller armaturer på badeværelset eller i køkkenet.
  • Dit tøj bliver markant blødere og farven holder meget bedre. Dette er vel at mærke uden skyllemiddel, og derfor må kalkfrit vand betragtes som et miljøhensyn her i Danmark.
  • Mange mennesker oplever lettere irriteret hud, når de vasker sig i hårdt vand. Det problem slipper man for, samtidigt med at sæben bedre opløses på og fra kroppen.
  • Varmtvandsbeholderen for en længere levetid. De rør, der leder vandet både til og fra, kan meget hurtigt tilstoppes, hvis der anvendes hårdt vand. Samtidigt vil elregningen falde, da det er mere strømkrævende at holde vandet varmt, når der ligger et lag af kalk som en hinde om vandet.

Hvilke udfordringer giver kalk i vandet?

Der kan være mange fordele ved kalkfrit vand, men de forudsætter også nogle ulemper ved kalkfyldt vand. De største udfordringer ligger i den øgede rengøring, der er af bl.a. badeværelser, glas og armaturer, som næsten konstant må vaskes ned, hvis man vil være fri for kalken.

Men der er også andre, mere uøkonomiske udfordringer ved kalkvand. Der skal ofte renses for kalk i bl.a. vaske- og opvaskemaskiner, og man bliver ofte nødt til at skifte disse ud hurtigere.

Det samme gælder forskellige kogekedler. Hvis vi bliver lidt ved vaskemaskinen, så er der også udfordringer ved selve tøjvasken. Det tøj, der vaskes i hårdt vand, vil blive slidt mere, end det der vaskes i blødt vand.

Sæben opløses ikke optimalt, hvorfor farverne oftest slides hurtigere af. Kalken sætter sig også i tøjet, og gør det mere hårdt og stift, og det kan selvfølgelig være et problem, hvis det at gå fuldt påklædt skulle være en behagelig oplevelse.

Hav samtidigt her for øje, at hårdt vand kan skabe gener for huden, bl.a. under bad, og mange mennesker med hårdt vand i hanerne oplever udtørret hud.

Man skal dermed indgå nogle kompromisser med sig selv, når man bruger hårdt vand. Kort beskrevet, så er det:

  • Tidskrævende at afkalke fra dag til dag, uge til uge.
  • Uøkonomisk at udskifte vandapparater i tide og utide.
  • Ubehageligt at gå rundt i hårdt tøj, der rammer al den irriterede hud.

Hvad betyder kalk i vandet for din økonomi?💰

De vandrør, der leder vandet igennem din bolig, bruger en vis mængde energi på at lede vandet rundt. Jo mere kalk der er i vandet, jo mere af det vil lægge sig i disse rør.

Med tiden vil hullet i røret blive mindre, og det vil derfor kræve mere energi at lede den samme mængde vand rundt. Hvis et 20 mm bredt rør har en kalkbelægning på 3 mm, så vil det kræve 6 gange mere energi at lede det samme vand rundt, som før kalken kom.

Det er lig 6 gange mere strøm, hvilket hurtigt kan ses på elregningen. Det skønnes at man kan sparer op imod 30% af sin elregning, hvis man undgår kalken i vandet.

Samtidigt er levetiden på diverse hårde hvidevare ikke lige så høj, hvis de skal arbejde med hårdt vand. Både opvaske- og vaskemaskinen, men også varmtvandsanlægget skal oftere skiftes ud, simpelthen fordi kalken til sidst sænker vandtilførslen, men også fordi mere kalk gør sæbe dårligt virkende.

Derudover, så siger det sig selv, at man ikke kan rense den rørføring, der er i huset, for kalk. Men derfor kan kalken sagtens konstateres. Ved et evt. hussalg vil det kunne måles, og det vil blive indregnet i det slid, der er på huset/boligen. Derfor vil selve ejendomsværdien også falde.

Hvordan fjerner jeg kalken i hjemmet?

I et land som Danmark, hvor der generelt er kalk i vandet, kan det være svært at undgå kalk fra hjemmet. Det er dog muligt, og i de næste par trin vil vi forklare, hvordan du kan fjerne noget af den synlige kalk, så det ikke skal irritere øjet længere.

Fjern kalken fra badeværelset🛁

Det er vigtigt først at have styr på, hvilke materialer der er anvendt på badeværelset. De fleste har en blanding af porcelæn, sten og glas, hvilket sagtens kan ordnes med enten husholdningseddike eller citronsyre.

Det kræver selvfølgelig knofedt, men disse to kan tage det meste kalk, såfremt underlaget er i orden. Husholdningseddiken fungerer fint, hvis kalken fjernes dagligt.

Hvis du ikke har mulighed for dette, så er citronsyren meget mere anvendelig. Bemærk at det kan være nødvendigt at rense flere for kalk, såfremt alt ikke kommer af i første forsøg. Det er ikke altid til at se, imens man er i gang.

Nogle steder kan kalken sidde bedre fast end andre. Det kan dog stadig nemt fjernes. Læg blot et stykke toiletpapir på området, og hæld citronsyre på papiret. Når det så har sunket ordentligt ind i løbet af et døgn, er kalken straks let at tørre af.

Citronsyre er en stærk syre på 32%, og den må derfor ikke komme i kontakt med kroppen. Sørg for at udlufte hele tiden, imens syren bruges. Husk derudover at blande den op med ¾ vand, så det kun er 25% ren eddikesyre, der fjerner kalken i dit hjem. Husk at brug affedte overfladen først. Dette kan gøres med bl.a. opvaskemiddel eller universalrens.

Uanset hvilket middel du bruger, bør du altid have handsker på, når du fjerner kalk. Særligt fra badeværelset, hvor citronsyren eller husholdningseddiken ofte er i direkte kontakt med hænderne

Fjern kalken fra fliser

Fugerne imellem fliserne indeholder oftest naturlig kalk. Det kan være problematisk, da det så ikke skal renses væk. Man kan omgå dette problem, ved at skylle fugerne med vand først, så de mættes med vand.

På den måde kan fugerne skånes. Alternativt kan der anvendes husholdningseddike, hvilket blot kræver, at man dagligt renser fliserne for kalk.

Bemærk, hvis overfladerne består at terrazzo, marmor eller emalje, så skal hverken husholdningseddike eller citronsyre nogensinde bruges.

Her kan i stedet anbefales kemisk ”Afkalker” som kan erhverves i flere supermarkeder, samt alle byggemarkeder.

Fjern kalken i en gryde

Det er ikke altid man bruger et låg, når en gryde kartofler eller ris skal koges. Det sætter med tiden et kalkpræg på toppen af gryden, hvor man vil kunne spotte en hvid ring af kalk.

Denne kan fjernes ligesom på badeværelset, eller ved at koge en blanding af vand og citronsyre i gryden, for derefter at skylle den ren. Det er også muligt at fjerne kalken ved blot at gnide en halv citron rundt på kanten.

🚰Afkalkning af vandhanen

Ved afkalkning af vandhaner, bør man dryppe husholdningseddike på nogle vatrondeller, der er velegnede til netop denne rengøring, da de kan forme sig rundt om blandingsbatteriet, og samtidigt sidder godt fast.

Lad dem sidde i et kvarter. Efterfølgende tørrer du det afkalkede område af, og nyder synet af en ren vandhane.

Perlatoren, som er filteret i vandhanens udmunding, skal blot skrues af, og derefter lægges i eddike i en halv time. Skyl den derefter af, og skru den så på igen.

Fjern kalken fra vandkogeren

Det er altid bedst, hvis en vandkoger i form at elkedel eller kaffemaskine står tom så meget som muligt. På den måde har vandet ikke mulighed for at lave kalkaflejringer overalt.

Men det er desværre ikke nok til helt at undgå kalken. Når apparatet skal renses, skal du derfor hælde fortyndet husholdningseddike eller citronsyre i, for derefter at koge det, og lade det trække lidt, så alt kalken bliver løsnet.

Det hældes så ud, hvorefter du skyller grundigt efter. Derfra bør kedlen gerne være ren igen, både for kalk og syre. Hvis ikke, så gentag processen, muligvis med en lidt stærkere blanding.

Er der tale om en kaffemaskine, bør du først koge den opblandede kalkfjerner, hælde denne ude, for derefter at koge en omgang rent vand, så der ikke sidder rester af hverken syre eller eddike tilbage i maskinen.

Hvad er et blødgøringsanlæg?

Mange danske hjem lever med de ulemper, som hårdt vand ofte medfører. Højere elregninger, dårligere vandtryk og en generelt dårligere vandkvalitet, der irriterer hud og kan ødelægge tøj.

For at komme det hårde vand helt til livs, bør man overveje at investere i et blødgøringsanlæg. Et blødgøringsanlæg er et filter, der fungerer som løsning til hele boligen.

Blødgøringsanlægget gør brug af en proces kaldet ion-ombytning. Med denne slipper mineraler som kalk og magnesium ikke igennem vandrørene, men filtreres fra før.

Ligeledes kommer mineralerne heller ikke i kontakt med vandvarmeren, hvor størstedelen af både kalken og magnesiummet sætter sig, grundet opvarmningen.

Som bruger får du således kun nemt, brugbart vand. Både i og uden for kroppen, men også alle andre steder i boligen, hvor vand er en selvfølge. Tidligere har magneter og øvrige filtersystemer haft sin funktion, med mere eller mindre held.

Med et blødgøringsanlæg er du sikret en stabil, blød vandforsyning i hele huset. Blødgøringsanlægget er ikke et job for en hvilken som helst handyman.

Da det skal stå for al vandtilførsel ti huset, men samtidigt være let tilgængeligt, er det nødvendigt at placere det lige efter vandmåleren.

Det skal opsættes af en autoriseret VVS’er, der samtidigt kan regulere det i forhold til, hvor meget kalk og magnesium der er i vandet i det pågældende område. Denne sørger også for, at anlægget samtidigt er opsat lovligt og forsvarligt.

Hvordan virker et blødgøringsanlæg?

Den føromtalte ion-ombytning er den virkning, som blødgøringsanlægget evner. Men det er med stor effekt. Kalk- og magnesium-ioner fjernes ved hjælp af tilførsel af salt, der fjerner ladningen af kalk, magnesium og andre positivt ladede ioner i vandet.

Samtidigt desinficeres brugsvandet af saltet, så der kun er blødt, rent vand tilbage. Kalken forsvinder dog ikke bare op i den blå luft. I stedet lagres den enten internt i anlægget, eller kommer igennem en rense- og regenereringsproces.

Der findes også anlæg, der benytter en saltfri løsning. Disse er ikke særligt relevante i Danmark, da indholdet af kalk er relativt højt næsten over hele landet. Den saltfri løsning er ikke egnede til høje koncentrationer af kalk.

Hav for øje, at ved de blødgøringsanlæg, der anvender lagring af kalk og salt, skal kalkbeholderen tømmes manuelt jævnligt. Derudover skal der tilføres salt.

Dette er meget nemt, når blot det bliver gjort. Har man skaffet sig et anlæg med rense- og regenereringsproces, skal der blot fyldes salt på.

Hvordan er et blødgøringsanlæg bygget?

De bedste opfindelser i denne verden er oftest de simpleste. Det samme gælder for blødgøringsanlægget. Den er opbygget i følgende tre dele:

  • Mineraltanken
  • Reguleringsventilen
  • Saltvandstanken

I samspil med hinanden skaber de blødt, lækkert vand, der er velegnede til alle formål. Vi gennemgår dem her nedenfor

1. Mineraltanken

Den første del af blødgøringsanlægget er også den største. Mineraltanken er det rum, hvori det hårde vand indføres.

Via en vandtilførsel havner vandet i tanken, hvor små kugler af hård harpiks står for ionudskiftningen.

Harpikskuglerne har et saltindhold, der står for ion-ombytningen. Når kuglerne er mættede af salt, starter rense- og regenereringsprocessen, hvor de mættede harpikskugler regenereres, og dermed bliver umættede igen.

2. Reguleringsventilen

Denne er den mest tekniske foranstaltning ved hele anlægget. Den indstilles før brug, af en autoriseret VVS’er, der tager højde for boligens størrelse, antallet af beboere, vandets hårdhed i området, samt hvor meget vand, der bruges.

Alt dette skal være indstillet korrekt, hvis blødgøringsanlægget skal virke. Det er også denne ventil, der igangsætter regenereringsprocessen, når harpikskuglerne er mættede.

Reguleringsventilen er styret af, hvor meget der kræves i husstanden på et hvilket som helst givent tidspunkt, og den er derfor særdeles effektiv. Selvom man har indstillet f.eks. 8 beboere, er der derfor intet problem i at lave mad til 16, så længe størrelsen på huset er indstillet.

3. Saltvandstanken

Denne del af blødgøringsanlægget arbejder tæt sammen med mineraltanken, og i særdeleshed de føromtalte harpikskugler. Når harpikskuglerne er mættede af kalk, sender saltvandstanken en stærkt koncentreret saltvandsblanding ind til harpikskuglerne, der nu mættes af salt i stedet.

Således kan ion-ombytningen, og dermed blødgøringen, fortsætte, så længe der bare er saltvand til at neutralisere kalken. Dette er også styret fra reguleringsventilen, der registrerer, hvornår harpikskuglerne er mættede af kalk, men også hvornår de er mættede at kalk.

Bemærk at saltvandet ikke tilføres automatisk. Det skal tilføres manuelt af brugeren selv.

Hvorfor skal jeg have et blødgøringsanlæg?

Der er mange gode årsager til at søge imod mere blødt vand. I store dele af Danmark er vandet så hårdt, at det kan skabe gener, både i forhold til tøjvask og personlig hygiejne.

Irriteret hud og afbleget tøj kan være den hårde hverdag, hvis ikke man har tilgængelighed til blødt vand. Følgende 3 årsager er blandt flere til, hvorfor du skal have et blødgøringsanlæg.

  • Vandrør kalker nemt til, hvilket hurtigt bliver uøkonomisk.
  • Vandvarmeren og hårde hvidevarer får en lavere levetid.
  • Der sætter sig mærker i alt fra armaturer og håndvaske til glas og tallerkner.

Kigger man på vandrørene, så vil de hurtigt, og konstant, blive kalket til. Og jo mere kalk der lægger sig i røret, jo mindre plads har vandet at komme igennem.

Derfor kræves der mere energi, for at transportere vandet op i samme tempo. Det kan blive en dyr affære, og da vandrør ikke kan renses, skal de skiftes ud, hvis ikke man vil have evigt stigende elregninger.

Det anslås, at man kan spare op imod 30% på sin elregning, hvis der ikke er kalk i rørene. Bor man her i Danmark, hvor kalk er i overflod i vores undergrund, kræver dette altså et blødgøringsanlæg.

Vandvarmeren kræver også mere energi, når den skal arbejde med hårdt vand. Men hvad værre er, så har den også en lavere levetid. Sådan en vandvarmer kan hurtigt være dyr.

Derfor er det ikke kun blødt vand, men også sparede penge, man kan hente ved en engangsinvestering i et blødgøringsanlæg.
Samme problematik gør sig gældende ved f.eks. opvaske og vaskemaskinen.

Disse tilføres mange liter vand, der ligeledes opvarmes i deres processer. De evige aflejringer af kalk kan sænke disses levetid markant, hvilket medfører hyppigere investeringer i disse to.

Med et blødgøringsanlæg slipper du for at finde nye hårde hvidevare hvert 4. år, lige så vel som at vandvarmeren også kan få lov at leve længere, samt mere effektivt.

Kalkaflejringer på badeværelser, i køkkener og selv på service er for så vidt ikke farlige. Men de er heller ikke særligt pæne. Mange mennesker, både i Danmark og i resten af verden, bruger uanede mængder af tid og energi på at rense kalken væk, med ildelugtende eddike, eller den endnu værre citronsyre.

Dette rengøringsarbejde er ikke nødvendigt, hvis man slet ikke udleder kalk på sit stengulv eller sine porcelænstallerkner. På den måde sparer man både tid og knofedt.

Udover disse 3 punkter, samt den dårligere vasketøjskvalitet og hudirritationen, er kalkholdigt vand ikke særligt effektivt til at opløse sæbe.

Dette går også igen i tøjet, der aldrig bliver helt blødt efter vask, men også den sæbe vi vasker vores krop med. Kalkfrit vand er en ubetinget nødvendighed, hvis man vil sikre sig selv den bedste hygiejne.

💚Fordele ved et blødgøringsanlæg

Et apparat skal gerne have positive funktioner. Heldigvis har blødgøringsanlægget også det. Kort beskrevet, så hjælper det markant alle steder i hjemmet, hvor vand enten ledes igennem, eller ledes til.

Hvad end det er opvaske- eller vaskemaskinen, i badet eller i køkkenet, så er blødgøringsanlægget en investering, der kan hjælpe enhver på vej til en bedre hygiejne og en bedre husholdningsøkonomi.

Blødgøringsanlæg er godt for kloakkerne

Dine vandrør har ikke godt af kalk. Men det har kloakkerne faktisk heller ikke. Over tid tilstoppes disse også, og det kan være en ulækker affære. Ikke blot for ham, der skal ned og rense kalken væk, men for alle husstande, der er tilsluttet kloakken.

Selvom et kloakrør, ganske givet, er større end et vandrør, så er det også tilsluttet mange flere husstande. Derfor vil det, med tiden, blive stoppet i sådan en grad, at spildevand ikke kan ledes væk.

Det er til stor gene for alle beboere i miles omkreds, og derfor ville det være bedst, hvis alle havde et blødgøringsanlæg.

Således ville det være blødt spildevand, der frit kunne glide igennem de danske kloakker, uden at dårlig lugt og lukkede afløb skal genere de mennesker, der bor i nærheden.

Få bedre hud og hår

Huden er gladest for blødt vand. Er der for meget kalk i vandet, kan huden hurtigt blive irriteret. Men det er ikke bare huden, der generes af den hårde vand.

Sæbe og shampoo kan ikke opløses effektivt, når vand det blandes med hårdt vand. Derfor bruger vi også relativt meget af begge, når vi bader i hårdt vand. Det kan være dyrt, men også usundt.

Med kalkfrit vand opløses sæben bedre, og man kan derfor anvende mindre af gangen, hvilket både beskytter din hud og dit hår.

Brug mindre tid på rengøring

Hårdt vand sætter pletter. Ikke kun på servicen, men alle steder, hvor det er. På badeværelset, i håndvasken, på glas og spejle osv. Og kalk er sjældent nemt at fjerne.

Det involverer enten meget hyppig rengøring, eller rengøring med midler, der kan lugtes helt inde hos naboen. Kalk kan ikke bare skylles væk med vand, men kræver enten husholdningseddike, citronsyre eller eddikesyre.

Rengøring kræver her plastikhandsker, og der skal luftes godt ud bagefter. Denne evindelige rengøring af kalkpletter, som dukker op igen, næste gang nogen åbner for vandet, vil være fortid med et blødgøringsanlæg.

I stedet for at skurre, skrubbe, og koge opfyldte elkedler, for blot at hælde vandet ud igen, kan du med et blødgøringsanlæg læne dig tilbage, uden at spekulere over de hvide, seje aflejringer, der sætter sig de mest synlige steder.

Få renere tøj og tallerkner

Ligesom i badet, så opløses vaskesæbe heller ikke særligt godt i hårdt vand. Det kan også ses på tøjet. Nok er de værste pletter væk, men det er farven på tøjet til gengæld også.

Samtidigt er tøjet også ofte mere hårdt og stift, når det først er tørret. Med et blødgøringsanlæg, og dermed blødt vand i vaskemaskinen, vil du opleve at farven bliver meget længere på tøjet, samtidigt med at tøjet er lige så blødt, som da det blev købt.

Samtidigt, så kan du også her anvende markant mindre sæbe, når først blødgøringsanlægget er funktionsdygtigt.
Dit bestik og service har også kun godt af et blødgøringsanlæg.

Der er ingen mennesker i verden, der har kalkpletter som livret, og det ser ikke så tiltalende ud med en lækker bøf, ved siden af en ren urenhed.

Med et effektivt blødgøringsanlæg vil du aldrig mere skulle lægge øjne til den slags kalkpletter, og heller ikke bruge knofedt på at rense dem væk igen. Og opvaskesæben kan også her reduceres.

Hvad fjerner et blødgøringsanlæg?

Den ypperste funktion ved et blødgøringsanlæg er at fjerne positive ladede ioner, også kaldet kationer.

I vand er det primært kalk og magnesium. Som sådan fjernes disse heller ikke, men de positive ladninger udgør, i kraft af saltet, og kalken og magnesiummet adskilles derfor fra vandet.

Mineralerne, som oftest er i vandet, bliver derfor skilt, således at det er rent vand, der føres videre ind i husstanden.

Fjerner et blødgøringsanlæg jern?

Når det kommer til jern, må denne inddeles i to kategorier: Den opløselige og den uopløselige. Den opløselige jern kan nemt fjernes fra vandet, på akkurat samme måde som kalk og magnesium bliver det.

Jern har det ofte med at lægge et mørkt lag over de overflader, som jernholdigt vand lægger sig på, dvs. i toiletter, i håndvaske m.m.
Den uopløselige jern er lidt sværere.

Her hjælper saltet ikke tilstrækkeligt, og med tiden vil jernet faktisk ødelægge harpikskuglernes rense-regenereringsproces. Hvis koncentrationerne af den opløselige jern er for høje, vil jernet hurtigt kunne ruste, hvilket gør jernet uopløseligt.

Den bedste måde at komme uden om jernproblemet er ved at anskaffe sig et jernfilter, der opsættes før blødgøringsanlægget. Alternativt kan omvendt osmose anvendes, der dog er en mere krævende proces.

I Danmark indeholder vand ikke store koncentrationer af jern. Det meste er ligeledes opløseligt. Undersøg, for en sikkerheds skyld, alligevel om du bor i et område, med høje jernkoncentrationer.

Er det sikkert at drikke blødt vand?

Kort sagt, ja. Men spørgsmålet leder unægtelig tankerne hen på det salt, som det bløde vand jo må indeholde, efter ion-ombytningen.

Der er dog ikke tale om salt i samme mængder, som vi kender det fra havvand. Brugen af salt afhænger af, hvor hårdt vandet er.

Tager man udgangspunkt i moderat hårdt vand, så indeholder det bløde vand mindre end 40 milligram salt pr. liter.

Til sammenligning, så indeholder havvand ca. 1000 gange mere salt, nemlig minimum 40 gram pr. liter.

En liter af vores bløde vand indeholder kun ca. 2% af det saltindhold, som vi mennesker skal have om dagen. Til sammenligning indeholder en skive hvidt brød ca. 10% af det daglige saltindtag.

Sammenligninger er dog heller ikke alt. Kroppen har nemlig brug for salt, i moderate mængder, og salt har også gode funktioner, når det kommer til f.eks. hygiejne. Salt, selv i små mængder, kan trække urenheder ud af kroppen.

Det påvirker heller ikke sæber eller shampoo negativt, men fungerer ganske godt i samspil med disse.

Brugen af salt i blødgøringsanlægget er direkte afhængigt af, hvor hårdt vandet er. Jo hårdere vandet er, jo mere salt. Som grundregel siger man, at for hvert milligram hårdhed i vandet, tilføres 2 milligram salt.

I områder hvor man oplever ekstrem hårdhed i vandet (mere end 400 ppm) kan saltindholdet dog godt være for højt.

Her vil det være nødvendigt at installere et omvendt osmosesystem, der kan opløse alle salte, i forlængelse af blødgøringsanlægget.

Hvad koster et blødgøringsanlæg?

Priserne på blødgøringsanlæg varierer meget, alt afhængigt af hvor man bor, hvilket anlæg man vil have og hvilken VVS’er man bruger.

Som udgangspunkt har blødgøringsanlægget en pris fra 12.000 kr. og opefter.

Dette er eksklusive den VVS’er, der skal installere anlægget. Denne pris er vel at mærke en engangsinvestering.

Fra anlægget er købt og betalt, koster det blot ca. 100 kr. om måneden i salt og skyllevand.

Pengene kan dog hurtigt være tjent ind igen. Bor man i et område med meget kalk i vandet, vil man kunne mærke et fald i øvrige udgifter.

Det gælder f.eks. udgifter til tøj, da dette ikke vil blive slidt lige så hurtigt under vask, men også i forhold til de hårde hvidevarer i husstanden.

Opvaske- og vaskemaskiner vil ikke skulle udskiftes så ofte som ellers, lige så vel som varmtvandsanlæg også får en betragteligt længere levetid.

Dertil kommer den tiltagende elregning, der stiger i takt med at vandrørene belægges med kalk indvendigt. Denne kan bådes holde i ave, men også mere til.

Er rørene tilkalkede, så vil den kalkfri vand med tiden fjerne kalken i rørene, og vandtryk og energiforbrug vil dermed kunne normaliseres igen.

Alt i alt er der altså tale om en engangsinvestering, der er billig i drift, og som samtidigt kan tjene sig selv ind, gerne inden for en kortere årrække.

Alt det, imens kalken ikke længere vil sætte sit umiskendelige præg på husstanden.

Hvordan installerer man et blødgøringsanlæg?

Det er ikke nemt at installere et blødgøringsanlæg. Faktisk er det et lovkrav, at en autoriseret VVS’er står for selve monteringen. Der er dog enkelte praktiske foranstaltninger, som du kan hjælpe med.

Blødgøringsanlægget skal gerne placeres så tæt på vandets indgang til huset som muligt.

Typisk er dette i nærheden af vandmåleren. Dette gør det mere effektivt, og sikre at den kalkfri vand kun pumpes ind i huset, og dermed holder de vigtige rør rene for kalk.

Det er samtidigt nødvendigt, at blødgøringsanlægget installeres FØR vandvarmeren. Det er oftest denne, der tager størst skade af det kalkede vand, og derfor bør man sikre denne.

Derudover er det vigtigt at installerer den et plant, tørt sted, hvor der både er tilgang til hovedledningen, men samtidigt også strøm.

Den skal gerne kunne dræne lidt fra regenereringsprocessen, og derfor vil det være optimalt, hvis der er et afløb eller en rist i nærheden.

Når disse forhold er taget i betragtning, kan blødgøringsanlægget for så vidt installeres. Her følger de syv skridt til, hvordan et blødgøringsanlæg nemt kommer i funktion i din husstand:

1. Placer blødgøringsanlægget korrekt

Anlægget skal placeres således, at indgangen vender imod hovedledningen, som fører vand ind i huset.

Udgangen skal placeres imod varmtvandsanlægget. Dette skal gøres på så enkelt som muligt, da det ellers vil besværliggøre eventuelle reparationer.

2. Sluk for hovedledningen

For at undgå en helt våd kælder, er det nødvendigt at slukke for vandtilførslen fra hovedledningen.

Bor der flere i husstanden, må disse også have besked om den midlertidige vandmangel.

3. Dræn vandrørene i huset

I sammenhæng med punkt to er dette vigtigt, hvis man ikke ønsker en våd kælder. Lad vandet fra rørene løbe helt ud, så det ikke kommer til at stå op i ansigtet.

4. Skær et lille stykke af hovedledningen

Blødgøringsanlægget skal kunne lede vand rundt i hele huset. Derfor skal det forbindes til hovedledningen.

Skær en åbning af passende størrelse, der senere kan forbindes til blødgøringsanlægget. Lad rørene være helt drænede, før dette sker.

5. Mål op og skær til

Før du påmonterer rør eller andet til blødgøringsanlægget, skal du være sikker på at de er i rette størrelse. Tag derfor de nødvendige mål. Bruger du kobberrør, bør du lodde disse, for at undgå at en opvarmet ventil, der kan risikere at smelte anlægget.

Luk alle samlinger tæt til, gerne med silikone. Alternativt kan gaffatape også bruges.

Det anbefales at du anvender plastikslanger frem for rør. Det vil spare dig tid, både i forhold til lodningen, men også sammenkoblingen.

6. Fastgør drænledningen

Blødgøringsanlægget vil have behov for at kunne dræne efter regenereringsprocessen. Sørg derfor for, at drænledningen sidder sikkert fast på blødgøringsanlægget, og at denne før ud i f.eks. en gulvrist eller i anden rørføring, der fører vandet ud fra hjemmet.

Du må være også være sikker, i tilfælde af at drænledningen pludselig føre vandet baglæns (i tilfælde af tilstopning), at der er et lufthul i slangen. Dette skal gerne være ca. 5 cm over selve udløbet fra drænledningen.

7. Evt. slange imod overflod i salttanken

Ved nogle blødgøringsanlæg kan der, ved fejlagtig brug, opstå uhensigtsmæssig vandstand i salttanken. Såfremt dette er tilfældet, bør du have en slange, der kan lede det uønskede vand væk herfra.

Du bør undersøge med leverandøren, om dette er et problem, der kan opstå med dit blødgøringsanlæg.

Hvilke typer salt kan jeg bruge til mit blødgøringsanlæg?

Salt kommer i mange skikkelser og former. Det kan være svært at vide, hvad du skal bruge til dit blødgøringsanlæg, for her kan meget af det også anvendes, til mere eller mindre gavn.

Helt grundlæggende er der tre typer af salt, som er følgende:

  • Klippesalt
  • Havsalt
  • Pulversalt

Alle tre kan som sådan anvendes, men der bør tages visse forbehold. Klippesalte kan ofte have rester af sediment i sig, og det vil til dels medføre en hyppigere rengøring af salttanken, men også give blødgøringsanlægget en lavere levetid.

Sedimenter vil hurtigt kunne fjerne harpikskuglernes funktion, og dermed sætte selve anlægget ud af funktion. Denne type salt skal altså kun anvendes, hvis den er 100% sedimentfri.

Klippesalt har en saltholdighed på imellem 98 og 99% natriumsulfat (salt). Det er svært for vand at opløse denne type salt, hvorfor salttanken også skal rengøres oftere for rester.

Havsalt holder en lidt lavere renhed, og er samtidigt endnu sværere at opløse. Derfor kræver det også mere rengøring.

Pulversalt er i bund og grund det bedste alternativ. Enten i pulverform, eller som tabletter. Denne type salt kan nemt opløses i vand, og er samtidigt renset for alle typer af sediment, der kan sidde som rest i saltet. Denne er udvundet i saltminer, og derefter knust og renset.

Når det kommer til de specifikke blødgøringsanlæg, så kan de fleste anlæg arbejde med alle typer salt, så længe man bare husker at rense salttanken indimellem.

Enkelte anlæg er dog bygget til en bestemt type af salt, og man bør derfor sikre sig, at man har anvendt netop denne type, hvis ikke maskinen skal stå af før tid.

Man kan til dels godt mixe to typer salt. Men klippe- og havsalt fungerer sjældent særligt godt sammen. Disse er samtidigt de typer af salt, der kræver mest arbejde, særligt i forhold til rengøring af salttank, og man bør derfor overveje, om disse overhovedet skal i salttanken.

For at opnå bedst effekt ift. Regenereringsprocessen bør salttanken helst være minimum halvt fyldt hele tiden. Er man på ferie, eller på anden måde væk fra det daglige vandforbrug, er dette dog ikke en nødvendighed.

Sådan vedligeholder du dit blødgøringsanlæg

Et blødgøringsanlæg kræver ikke meget vedligeholdelse. Såfremt enkelte dele skulle gå i stykker, skal disse dog skiftes ud.

I mange tilfælde vil der her være tale om små dele som ventiler og O-ringe, der kan erhverves i de fleste byggemarkeder.

En ting er dog vigtigt for blødgøringsanlægget, og det er salt. Uden salt fungerer kalkfjerningen ganske simpelt ikke. Derfor er det vigtigt, at du indimellem fylder lidt ekstra salt på salttanken.

Som oftest vil det være tilstrækkeligt, hvis du tjekker efter en gang om måneden.

Bruger husstanden mere vand end gennemsnittet, kan det dog være væsentligt at tjekke lidt oftere.

Den bedste type salt er SANITABS, der er godkendt af fødevarestyrelsen. Fyld dem i salttanken, og gerne så mange som muligt.

Vandet i salttanken vil opløse saltet, så det er klart til regenereringsprocessen. Fyld gerne salttabletterne op over vandspejlet i tanken.

Da saltet holder i ca. en måned, vil du nemt kunne tage på sommerferie, såfremt salttanken blot er fuld, før du tager afsted.

Moderne anlæg er udstyret med sensorer, der kan give dig besked, når der skal tilføres nyt salt. Det kan være nemmere, hvis man får påmindelserne månedligt, i stedet for selv at huske på det.

De fleste anlæg kan i dag tilsluttes Wi-Fi, og kan dermed sende påmindelsen direkte til din smartphone.

Hvis saltet fyldes på jævnligt, vil du også kunne opleve det i blødgøringsanlæggets levetid.

Et velplejet anlæg vil kunne holde i op imod 20 år, hvis det får lov til at køre.

Hvornår skal mit blødgøringsanlæg skiftes?

Det estimeres at et blødgøringsanlæg har en levetid på ca. 15 år. Det er dog vel muligt at få anlægget til at leve i mere end 20, hvis blot det vedligeholdes godt.

Sørg for at salttanken aldrig løber tør, da dette, over tid, vil gøre anlægget sløvere.

Anlægget stopper her grundet fejl, og ikke grundet et tilvalg, og det vil slide på selve anlægget.

Det svarer lidt til at slukke en computer korrekt, fremfor at vente på at strømmen løber ud.

Hvis vandet ikke er særligt jernholdigt, vil harpikskuglerne, og dermed hele anlægget, også have en længere levetid.

Jern gør ion-ombytningen sløvere, og dette renses ikke ud ved hjælp af salt.

Derfor kan man hurtigt hente nogle år ind, hvis der ikke kommer jern ind i anlægget. Klor kan ligeledes gøre harpikskuglerne minder effektive.

Der kan være fordele i at have et sedimentfilter foran selve blødgøringsanlægget.

Sedimenter vil både sløve harpikskuglernes ion-ombytning, men også, potentielt, ødelægge ventilens funktioner.

Sedimentfyldt vand er heldigvis ikke aktuelt for særligt mange danskere, men henvender sig primært til dem, der pumper vand op fra f.eks. en privat brønd.

Det skal samtidigt stå klart, at jo hårdere vandet er, jo lavere er levetiden.

I Danmark vil et udgangspunkt på 15 år dog være det mest præcise, såfremt man ikke gør noget for at få blødgøringsanlægget til at leve længere.

Optimalt kan det leve i mere end 20 år.

Hvorfor lækker mit blødgøringsanlæg?

Et blødgøringsanlæg bør som udgangspunkt ikke lækker. Derfor vil et eventuelt læk ofte kunne tilskrives den måde, som man anvender anlægget på, eller selve installationen af anlægget.

Når anlægget installeres, er det vigtigt at alt er sat ordentligt sammen, på en måde, der gerne skal kunne holde i minimum 15 år.

Derfor er det også af yderste nødvendighed, at det er en autoriseret VVS’er, der forestår installationen.

Hvis ventilerne er knækket, vil anlægget højst sandsynligt begynde at lække. Ventilerne er sat fast med O-ringe, der, over tid, kan have behov for smørelse eller udskiftning. Dette gælder både kontrol- og rotorventilen. Disse kan knækkes, hvis ikke de er monteret korrekt.

Dette bør derfor sikres. Udskiftningen er nem, både af O-ring og af selve ventilen, men bør stadig udføres af en professionel.

Læk kan også forekomme, hvis drænledningen er fyldt med sediment eller andet. Det kan derfor være en god idé at undersøge, om dette skulle være tilfældet.

Hvis ikke den renses, når den skal, kan du risikere at drænledningen oplever et overtryk, og derved bliver løsnet. Derfra vil lækket meget hurtigt kunne oversvømme kælderen, såfremt anlægget står der.

Når blødgøringsanlægget er monteret, bør det få lov at stå i fred. Lad det stå et sted, hvor ingen kommer til at gå ind i det, eller hvor det kan risikere at blive ramt af såvel døde som levende elementer.

Hvis det skal holde i 15 år eller mere, skal det kunne arbejde for sig selv. Hvis anlægget begynder at lække under regenereringsprocessen, skal du vente til processen er slut, for så at undersøge, hvad årsagen til lækket kan være.

Elektricitet og vand er aldrig en god kombination for menneskekroppen. Sørg derfor for at slukke for strømmen til anlægget, før du undersøger lækket.

Luk også for ventilen, da vandet ellers vil fortsætte med at løbe ud. Alternativt kan man også lukke for selve hovedvandledningen.

Det er ikke ulovligt at reparere anlægget selv. Men det anbefales alligevel, at du får en autoriseret VVS’er til at kigge på det, hvis man vil være sikker på kvaliteten.

Hvad er et saltfri blødgøringsanlæg?

Det korte svar på dette spørgsmål er, at et saltfrit blødgøringsanlæg er en fantasi. Det findes kort sagt ikke. Hvad der derimod findes, er saltfri anlæg, der i stedet for at anvende salt til ionombytning, og dermed fjernelse af kalk, anvender ”template assisted crystallization” (TAC).

Denne funktion krystalliserer således den opløste kalk, således at den ikke sætter sig fast på overflader og i vandrør.

Disse apparater blødgør dog ikke vandet, og tøj og hud kan stadig opleve irritation, selvom man anvender disse.

De saltfri anlæg fjerner således ikke kalken, det transformerer den blot. Dette kan være en løsning, hvis det brugte vand ikke skal bruges hverken til tøjvask eller til hygiejnisk brug (f.eks. på en fabrik el. lign.)

Ofte stillede spørgsmål

👩‍🦳Kan jeg mærke forskel på hud og hår?

Der kan tydeligt mærkes forskel, både på hud og hår. Kalk kan hurtigt få huden til at tørre ud, og det kan føre til irriteret hud. Samtidigt virker sæbe ikke så effektivt sammen med kalk.

Derfor skal man bruge en del mere sæbe, når man vasker sig i hårdt vand. Med et effektivt blødgøringsanlæg vil både hud og hår kunne skånes for irritation og slid fra både kalk og for meget sæbe.

💧Hjælper et blødgøringsanlæg på lavt vandtryk?

Et blødgøringsanlæg er afgørende, hvis dine vandrør skal renses for kalk, uden at tages ud af funktion. Den ion-ombytning, som sker i blødgøringsanlægget, ender med at sende kalkfrit vand igennem rørene.

Her samler vandet så kalken op igen, og med tiden vil du mærke, at vandtrykket støt stiger, i takt med at den rene vand fjerner kalken.

Uden et blødgøringsanlæg, skal hele rørsystemet enten renses manuelt eller udskiftes. Det vil betyde, at husstanden i en periode slet ikke har rindende vand.

Så et blødgøringsanlæg er på mange måder det bedste og simpleste værktøj til at fjerne kalken fra vandrørene.

🔊Støjer et blødgøringsanlæg?

Blødgøringsanlægget støjer ikke konstant. Der kan forekomme enkelte lydniveauer sammenligneligt med en opvaskemaskine, når anlægget regenererer og tandhjulet skifter position. Disse ventiler skifter ikke særlig tit stilling. Derfor kan anlægget godt placeres i et køkken eller bryggers.

🥨Smager vandet af salt?

Nej, det gør det ikke. Mængden af salt, der anvendes i blødgøringsanlægget, er så minimal, at smagen af salt ikke træder frem.

Der er ca. 9 gange mere salt i et en skive franskbrød, end der er i en liter blødgjort vand. Du kan derfor roligt drikke vandet, uden at frygte en helt udtørret mund efterfølgende.

Smagen af salt skabes af et samspil imellem natrium og klorid. I et blødgøringsanlæg er det kun natriumindholdet der stiger, hvorfor smagen af salt udebliver.

🦷Får man flere huller i tænderne af blødgjort vand?

Blødgjort vand giver ikke flere huller i tænderne. Men tanken har naturligvis en baggrund. I Vestjylland, hvor vandet er meget blødere end i andre dele af landet, oplever en større del end gennemsnitsbefolkning huller i tænderne.

Men det sted, hvor flest danskere har huller i tænderne er i Brøndby, hvor vandet er væsentligt hårdere.

Der er intet belæg for, at hverken hårdt eller blødt vand giver huller i tænderne. Huller i tænderne undgås som oftest ved ordentlig tandpleje. Oplever du tandsmerter, anbefaler vi at du søger hjælp hos en autoriseret tandlæge.

🚰Er mit postevand ikke allerede blødt?

Dansk postevand gennemløber flere processer, før det løber ud af vandhanen. Det skal f.eks. både iltes og filtreres, så der ikke kommer urenheder med i vandet.

Dette sker på danske vandværker, og nogle vandværker har også flere processer, der til dels kan sænke kalkniveauet. Men det svinger fra egn til egn. Særligt omkring København og i det sydlige Danmark har vandet et højt indhold af kalk.

Også når det kommer ud af hanen. Det er også derfor de fleste af os kender til de kalkaflejringer, der sætter sig i håndvaske, elkedler osv.

Sikkert er det dog, at postevand landet over som udgangspunkt har et vist kalkindhold. Hvis man vil det til livs, eller som minimum reducere dette, så er et blødgøringsanlæg af afgørende betydning.

🦠Kommer der flere bakterier i vandet?

Faktisk forholder det sig fuldstændigt modsat. De farlige legionellabakterier trives bedst i kalkholdigt vand, og helt generelt trives bakterier bedst i stillestående vand, som i en brønd, frem for i et evigt aktivt anlæg.

I Danmark er det et lovkrav, at regenereringsprocessen finder sted ikke sjældnere end hvert 4 døgn (efter 96 timer fra sidste regenerering). Her vil vandet være i bevægelse, og det eliminerer dermed muligheden for dannelsen af bakterier.

Dette indstilles automatisk, og vil dermed også finde sted, selvom husstanden ikke bruger vand i perioden (f.eks. i forbindelse med en ferie).

Mange blødgøringsanlæg er i dag udstyret med en wi-fi-forbindelse, der giver dig mulighed for selv at aktivere regenereringen oftere, hvis det skulle være ønsket.

Samtidigt har salt det med at dræbe encellede organismer, der er vant til at leve i ferske omgivelser. Der er dermed ingen mulighed for at antallet af bakterier i vandet skulle stige. Snarere burde det falde.

💦Er det usundt at fjerne kalk fra vandet?

Der er ingen sundhedsrisiko ved at fjerne kalk fra vandet. Her i Danmark kan man blandt andet se mod Vestjylland, hvor der næsten ingen kalk er i vandet, og hvor vandet stadig er helt forsvarligt at drikke. Kigger man mod nord, i lande som Færøerne, Grønland og Norge, er vandet faktisk både renere og sundere end her til lands.

Kigger man i stedet sydpå, hvor kalkindholdet er meget højere, har man i mange år brugt blødgøringsanlæg, netop for at gøre vandet mere anvendeligt til personlig brug. Det er dermed ikke usundt at fjerne kalk fra sit vand.

🧂Hvor ofte skal jeg fylde salt på mit blødgøringsanlæg?

Det er afhængigt af, hvor meget vand husstanden bruger. Blødgøringsanlægget regenererer som minimum hver 4. dag, og bruger salt derigennem.

Hvis ikke dit blødgøringsanlæg kan forbindes til Wi-Fi, skal du selv tjekke saltbeholderen. I anlæg med W-Fi-forbindelse vil du kunne få en påmindelse, når salttanken er ved at være tom, hvis du har tilsluttet anlægget til en dertilhørende app.

Jo nyere anlæg, jo bedre funktioner. De nyeste blødgøringsanlæg, Greenline New Generation, er udstyret med funktioner som

  • Infrarød saltmåler, der kan angive, hvor meget salt, der skal fyldes på
  • Skalering i salt/vandopløsning, hvis der ikke er meget salt tilbage i beholderen.

Særligt sidste punkt er væsentligt. Hvis du f.eks. tager på 14 dages ferie, og du efter 7 dage får en påmindelse om, at salttanken er ved at være tom, så kan du naturligvis ikke fylde op.

Her er anlægget så smart, at det blot bruger en mindre mængde salt og vand til næste opløsning. Dette kan netop lade sig gøre, fordi vandforbruget heller ikke er særligt højt, når du ikke er hjemme.